Signup for greenroad.dk Newsletter here...Print?Tell a friend about this page...

 

Links Installationer i CasaCalma

  Huset

      Grundplan

     Beskrivelse

     Installationer

     Hvad er der i huset?

     Der er ikke i huset!

  

  Beliggenhed

  Praktiske oplysninger

  Vejret

  Fotogalleri

  Kalender

  Gæstebog

  Kun for gæster

  Projektet

 

 

Installationerne i CasaCalma

Installationerne i form af el og VVS varierer en del i husene i Los Olivos, men alle husene har en tagterrasse, hvor husenes oprindelige vandtanke var placeret. Alle husene er i dag tilsluttet det kommunale vandværk, men de underjordiske vandtanke, fælles brønd og pumpehusene eksisterer fortsat og bliver bl.a. brugt til vanding af planter og træer i haverne og til vandforsyning af pool-området.
Alle husene er bygget af tegl og beton og de er stort set uisolerede, da de er bygget som ferie-/fritidsboliger. Det gør dem ret varme om sommeren og ret kolde om vinteren. Som meget andet spansk byggeri fra den tid, så er den eneste opvarmning ved hjælp af gas- og brændeovne, pejs og el-radiatorer. Det er ikke ligefrem de mest energirigtige løsninger, så flere ejere, bl.a. vi, har dog efterfølgende fået monteret varmepumper, som kan virke som Air Coindition og køle huset om sommeren og opvarme det om vinteren.

De fleste spanske huse fra den periode havde kun én fase eller to faser el, da man i Spanien betaler pr. fase. CasaCalma har heldigvis "almindelig" tre-faset el, så både rumopvarmning, A/C, varmt brugsvand, kogeplader og ovn er forsynet af el. Der er dog en gaskamin, som er gasforsynet med flaskegas fra depotrummet, men det er primært for hyggens skyld. Der er således ingen gasinstallationer inde i huset.
Vi fik alle elinstallationer efterset, nødvendige komponenter udskiftet, og der blev etableret en ny gruppe, da vi havde overtaget huset. Eltavlen er placeret i den lille grå boks på væggen ud mod gården (mellem stuen og køkkenet). Der er kun automatsikringer, så der er ikke noget, som skal udskiftes, hvis man overbelaster elnettet.